Login

Viden


Sådan formidler du dine budskaber med en infoskærm

Sådan formidler du dine budskaber med en infoskærm

20. December 2017

Ved du ikke, hvordan du skal formidle dine budskaber?

En infoskærm er et effektivt værktøj, der leverer dine budskaber til din målgruppe. Du kan tilmed opnå gode resultater, der kan mærkes.

En infoskærm kan bl.a. give værdi for virksomheder, butikker, skoler, restauranter, cafeer.


Informationsdeling

Hvad er det nu lige en infoskærm kan?

Informationsdeling er nøgleordet, når det handler om en infoskærm: Del dine informationer!

… men hvordan udnytter du de muligheder, som en infoskærm giver?

 

Målret dine budskaber og informationer

Når du arbejder med en infoskærm, er det rigtig vigtigt, at du ved, hvem din målgruppe er. Det er nemlig den, du skal planlægge dit indhold ud fra – hvad er det, de gerne vil vide, se, oplyses om?

Derudover er det vigtigt, at du kender din forretning og har et konkret mål med at bruge en infoskærm i din kommunikation.

Et mål kan for eksempel være at formidle praktiske informationer, sælge mere, overskueliggøre mødebooking … eller som et led i din strategiske kommunikation.

Der er mange muligheder, og du vælger selv.


3 gode råd

Vi har samlet 3 gode råd til, hvordan du kan formidle dine budskaber med en infoskærm.


1. Dit indhold og din målgruppe
Det er kun dig, der kender din målgruppe. Derfor er det også kun dig, der ved, hvad de vil se. Design infoskærmen ud fra din visuelle designlinje og vælg de funktioner, du kan se værdi i. Og husk at det er på baggrund af din målgruppe, du skal lave dit indhold.

 

2. Skriv kort og præcist
Vidste du, at du ikke læser tekster på en skærm på samme måde, som når du læser i en bog eller en avis? Derfor er det super vigtigt, at du formidler dine budskaber og informationer kort og præcist på en infoskærm. De skal være hurtige at læse for din målgruppe, mens de er på vej til møde, kigger på dine vare-hylder eller studerer dit menukort. Så opnår du nemlig den allerbedste effekt.

 

3. Infoskærme på forskellige lokationer
Det allerfedeste ved en infoskærm er, at den er synlig for alle, der går forbi den. Derfor kan det være en god idé at have infoskærme til at hænge forskellige steder. På den måde kan du formidle forskellige budskaber til forskellige målgrupper. Hvis du for eksempel har en infoskærm ved dit indgangsparti, kan du byde dine gæster velkommen, mens en infoskærm i medarbejderområderne kan formidle praktiske budskaber. Har du derimod en restaurant eller en cafe, kan du vise dit menukort, dine åbningstider eller billeder af dine tallerken-anretninger.



Disse 3 råd er kun et udpluk af de muligheder, der er med en infoskærm. Du kan nemlig mikse funktionerne på kryds og tværs.


Har du erfaringer med at bruge en infoskærm?